STOMI SÅR OM OS
Uddannelse Kun for børn Produkter Kundeservice Links ConvaTec Moldable Technology
Før operation >
Efter operation
Kolostomi >
Ileostomi >
Urostomi >
Invendig pose
Livet efter operationen >
Plej din hud >
Årsager og forebyggelse
Almindelige problemer
 Årsager og forebyggelse

Du har nu taget det første skridt til forebyggelse af hudproblemer i området omkring din stomi – ved at søge oplysninger om, hvilke tegn du skal være opmærksom på, samt enkle metoder til forebyggelse af disse problemer.


Hvis der opstår problemer, skal du i første omgang kontakte din læge/en stomisygeplejerske eller plejepersonalet på hospitalet. En leverandør af stomiprodukter eller apoteket kan også være behjælpelig med såvel oplysninger som produkter.

 

Årsager til hudproblemer

Hudproblemerne kan bestå af forandringer, udslæt eller opløsning af huden omkring stomien som følge af lækage omkring hudpladen eller posen eller som følge af mekanisk irritation eller infektion. Mekanisk irritation kan skyldes, at posen eller hudpladen ikke sidder korrekt, at stomien sidder et vanskeligt sted, eller at du går i stramt tøj. Personer med stomi kan være modtagelige over for visse typer hudinfektioner, som skyldes en kombination af begivenheder som eksempelvis fugtophobning og en ophobning af almindelige svampe på huden, hvilket kan medføre en svampeinfektion kaldet Candida albicans.


Forebyggelse er nøglen til håndtering af hudproblemer. Hudproblemer kan dog opstå, uanset hvor omhyggeligt man plejer huden. Når det sker, bør der gribes hurtigt ind. Hvis du venter, er der risiko for mere alvorlige komplikationer, unødvendigt ubehag og bekymringer. Du kan trøste dig med, at de fleste problemer kan løses med korrekt pleje og brug af det tilbehør og den medicin, som findes på markedet.

 

Forebyggelse af hudproblemer

Huden omkring stomien skal beskyttes mod direkte kontakt med afføringen fra stomien, da denne kan forårsage irritation, grundet indholdet af forskellige stoffer, som kan medføre skader på huden efter kortere eller længere tids kontakt.


Urostomi, eller stomi med urinafledning, leder urin, som, når den udsættes for ilt, omdannes til et ammoniak-lignende stof. Dette stof er meget ætsende (kan forårsage forbrænding eller korrosion) af huden omkring stomien. Ileostomier og visse typer kolostomi afgiver også et ætsende stof, som indeholder fordøjelsesenzymer, der kan forårsage skader på huden.


Selv afføring fra en nedadgående stomi eller en stomi på det stykke at tyktarmen, som går fra den nedadgående del af tyktarmen til endetarmen (colon sigmoideum), kan virke irriterende ved længere tids kontakt med huden.

 

 

 

 

 

ConTact er det "sted" hvor vi kan møde dig, som er stomiopereret.

Klik her >      

 ConTact2

 

ConvaTec lancerer en hudplade med Moldable Technology

 Læs mere her >

CTec-Moldable_logga_137 

ConvaTec (Denmark) Aps | Birkerød Kongevej 2 | 3460 Birkerød  

Tlf.nr.: 48 16 74 74 | Faxnr.: 45 87 35 11

E-mail: convatec.danmark@convatec.com