|
|
 Almindelige problemer
Hudløshed omkring stomien (kaldes også irritant dermatitis)
Det hyppigst forekommende problem er hudløshed omkring stomien. Denne tilstand er karakteriseret ved røde, væskende, eventuelt blødende, ømme områder på huden omkring stomien. Når der er hul på huden, medfører det ubehag, når området berøres, eller posen udskiftes.
Hudløshed omkring stomien kan opstå som følge af en utæthed i hudpladen eller posen, allergi, infektion, stråler, beskadigelse af huden ved brug af for kraftigt klæbemiddel eller ved uforsigtig fjernelse af hudpladen.
|
 |
Det vigtigste i forbindelse med hudløshed omkring stomien er at finde årsagen og fjerne den. Hvis problemet skyldes allergi, infektion eller stråling, kræves bistand fra en læge eller sygeplejerske.
Candida (Candida albicans-infektion)
Candida albicans, tidligere kaldet monilia, er en infektion i huden omkring stomien, der skyldes en for stor mængde gærlignende svampe, som normalt forefindes i mavetarmkanalen. Denne infektion kan forårsage kløe og rødme omkring stomien, som kan sprede sig til lyskeområdet. Personer med stomi er modtagelige over for Candida-infektioner, fordi området omkring stomien er varmt, fugtigt og oftest tildækket – alt sammen betingelser, som fremmer væksten af Candida albicans.
|
 |
En Candida albicans-infektion skal behandles ved hjælp af receptpligtig medicin. Lægen kan ordinere topisk svampemedicin i eksempelvis pulverform til behandling af irritationen. Pulveret skal anvendes i begrænset mængde, og overskydende pulver skal børstes af, før posen sættes på. Hvis posen kommer i kontakt med det angrebne område, bør posen dækkes af et bomuldsmateriale, således at området holdes tørt.
Allergisk kontakt-dermatitis
Allergisk kontakt-dermatitis kan skyldes en forsinket allergisk reaktion på et stof i hudpladen, posen eller klæbebåndet. Selv "allergitestede" klæbebånd forårsager af og til denne type reaktion. Kløe, en brændende fornemmelse eller svie, rødme og områder med fugtig blottet hud er de hyppigste typer reaktioner.
Justering eller ændring af stomien, så der ikke længere er kontakt mellem huden og det generende produkt, kan afhjælpe allergisk kontakt-dermatitis. Det kan eksempelvis hjælpe at beklæde posen, hvis reaktionen skyldes kontakt mellem posen og huden. Corticosteroid kan reducere inflammationen.
|
 |
Folliculitis
Folliculitis er betændelse i hårsækkene, i dette tilfælde i området omkring stomien. Tilstanden kendetegnes af rødme ved hårsækkenes rod i området omkring stomien. Denne tilstand skyldes, at hårene fjernes fra folliklen ved hjælp af aggressive klæbemidler, hvilket medfører irritation eller infektion.
Folliculitis kan undgås ved at fjerne hårene i området omkring stomien, enten ved at klippe dem med en saks eller ved at barbere området med en elektrisk barbermaskine. Det er vigtigt, at hårfjerningsmetoden ikke hindrer, at posen sidder helt til.
|
 |
Pseudoverrukøse læsioner (hyperplasi, kaldes normalt PEH)
Epidermal hyperplasi er fortykket, vortelignende hud i området umiddelbart omkring stomien ved urinafledning. Denne tilstand skyldes også en for stor åbning i hudpladen eller posens åbning, hvilket resulterer i, at huden udsættes for urinen. Tilstanden behandles ved at ændre stomiens størrelse og anvende en hudplade med en korrekt åbning.
|
 |
|
ConTact er det "sted" hvor vi kan møde dig, som er stomiopereret.
Klik her >

ConvaTec lancerer en hudplade med Moldable Technology
Læs mere her >
|