Sandras historie

Sandra Rigby: ”Faktisk er jeg meget mere aktiv, end jeg var før”

"Hvis du synes, det går op ad bakke for tiden, så husk på, at der er lys for enden af tunnelen", siger Sandra Rigby. "Min stomi er i hvert fald ikke længere i vejen for noget af det, jeg foretager mig. Faktisk er jeg meget mere aktiv, end jeg var før."

Selvom Sandra, 35, udover sin kolostomi er blevet behandlet for tarmkræft, så insisterer hun på, at hendes stomi ikke har forhindret hende i at gøre noget som helst. For det første har hun været på flere ferier, siden hun fik sin stomi, end hun var før. Hun har blandt andet besøgt Canada, Cypern, Kanaløerne og Italien – på mindre end fire år.

"Udover at livet er blevet nemmere, så er den eneste forandring i min livsstil, at jeg skal skifte stomibandagen", fortæller Sandra. "Der er ingen tvivl om, at man selv bør lære at skifte bandagen hurtigst muligt efter operationen. Man er nødt til at tage sig sammen og komme videre."

I 1988 fik Sandra diagnosen Crohns sygdom. Hun blev senere opereret og en del af den syge tarm blev fjernet. Otte år senere opdagede man knuder på hendes underkrop, hvilket var et tegn på, at hendes Crohns sygdom var vendt tilbage. Dette medførte, at hun fik en permanent kolostomioperation i 1997.

				Udover at livet er blevet nemmere, så er den eneste forandring i min livsstil, at jeg skal skifte stomibandagen
KOLOSTOMI		LUKKET POSE PÅSAT

Operation som redder liv

En del af hendes tyktarm blev ført ud gennem en åbning i bugen, og en kolostomi blev formet. Afføringen føres ud gennem denne åbning og ud i en pose, som sidder godt fast på maven. Sandra siger, at hendes stomi ligner en ventil af kød. Den er 32 mm i diameter og sidder i venstre side 7-8 centimeter under taljen.

Hos kræftpatienter kommer det ofte som et chok, når de får at vide, at de skal have en permanent kolostomi. Det skyldes, at en kolostomioperation kan være nødvendig hos kræftpatienten, hvis patientens liv skal reddes. Det var ikke tilfældet for Sandra. "Jeg vidste 3-4 måneder i forvejen, at jeg skulle have operationen," fortæller hun. "Så jeg var slet ikke i tvivl om, at det var det bedste."

Desværre fortsatte Sandras problemer efter kolostomien. Biopsier viste, at hun havde tarmkræft, og hun fik endnu en operation, hvor endetarmen blev fjernet. Herefter fulgte strålebehandling og kemoterapi i de følgende måneder.

"Jeg kom mig oven på operationerne og kræftbehandlingen ved at tage én dag ad gangen i mit eget tempo; meget langsomt, når det var nødvendigt. Men jeg betragter stomien som positiv. Jeg ville formodentlig have været tilbage på arbejde efter blot tre måneder, hvis det ikke have været for kræftbehandlingen."

På det tidspunkt, hvor Sandra gennemgik operationen, arbejdede hun for et postordrefirma. Nu arbejder hun med indramning af billeder, hvilket beviser, at stomipatienter under ingen omstændigheder har en ulempe på arbejdsmarkedet, men har mange jobmuligheder.