STOMI SÅR OM OS
Uddannelse Kun for børn Produkter Kundeservice Links ConvaTec Moldable Technology
Før operation >
Efter operation
Kolostomi >
Ileostomi >
Philips historie
Baggrund for en ileostomioperation
Hudpleje
At leve med ileostomi
Urostomi >
Invendig pose
Livet efter operationen >
Plej din hud >
 At leve med ileostomi

Tøj

Bare rolig – du behøver ikke skifte hele garderoben ud. Moderne ileostomi-bandager er usynlige under stort set alle former for påklædning, fordi de er designet, så de ligger fladt mod kroppen. Stomibandager til både mænd og kvinder kan bæres både under og uden på undertøjet – alt efter hvad der føles mest behageligt.


Det er ikke nødvendigt at købe specialundertøj. Hvis din stomi ligger tæt på taljen, er det dog vigtigt, at den ikke udsættes for tryk fra bukser med stram talje eller et bælte. Hofteholdere eller strømpeholdere kan bæres, men skal være bløde og fremstillet i et strækmateriale, og de må ikke have stivere eller frontstykke. For mænd, som bruger skridtbind, er det en fordel at gå en størrelse op.

 

 

 

TILBAGE PÅ ARBEJDE


Aftal tidspunktet for tilbagevenden til arbejdspladsen med din læge og stomisygeplejersken. Restitutionsperioden kan svinge.

  • Spørg arbejdsgiveren, om du kan arbejde hjemmefra eller på nedsat tid de første uger.
  • Af diskretionsmæssige hensyn er det en god idé at finde et uforstyrret toilet.
  • Tag ekstra bandagerog skiftetøj med på arbejde.
 

 

Rejser

Her er nogle gode råd, som gør rejsen behagelig og problemfri.

  • Hav altid stomiprodukterne i håndbagagen i tilfælde af, at bagagen bortkommer eller bliver stjålet.
  • Du bør for en sikkerheds skyld medbringe dobbelt så mange produkter, som du forventer at få brug for.
  • Spænd sikkerhedsbæltet et godt stykke under eller over stomien.
  • Opbevar produkterne køligt. Varme kan smelte limen på poserne.
  • Notér alle bestillingsnumre på dine/patientens produkter på et stykke papir, som bør opbevares i tegnebogen.

Aktiviteter 

Uanset om du spiller tennis eller golf, løber, svømmer eller står på ski eller vandski, kan du fortsat dyrke sport. Med din læges tilladelse kan du, når du føler dig stærkere, genoptage den sport og de aktiviteter, du dyrkede før operationen.


Du bør dog undgå tunge løft og barsk kontaktsport som f.eks. boksning, brydning eller amerikansk fodbold, medmindre du sørger for ekstra beskyttelse af stomien.

  stomi_patient_prof_utbildning_kolo_leva

 

ConTact er det "sted" hvor vi kan møde dig, som er stomiopereret.

Klik her >      

 ConTact2

 

ConvaTec lancerer en hudplade med Moldable Technology

 Læs mere her >

CTec-Moldable_logga_137 

ConvaTec (Denmark) Aps | Birkerød Kongevej 2 | 3460 Birkerød  

Tlf.nr.: 48 16 74 74 | Faxnr.: 45 87 35 11

E-mail: convatec.danmark@convatec.com