|
|
 Prævention - piger
Hvad er det?
Præventionstyper - Hormonal prævention
Den mest almindelige type er p-pillen. Det er den mest effektive metode til forebyggelse af graviditet, men den kan give små eller større bivirkninger for nogle kvinder. Nogle kvinder kan ikke tage p-piller, men hormonerne kan tages på andre måder. Som alternativ kan hormonerne gives som indsprøjtning, som virker i 12 uger, eller i form af et implantat, som placeres under huden på overarmen. Disse implantater virker i tre år.
- Intrauterine midler
Dette er små enheder, som placeres i livmoderen (uterus). Disse metoder anvendes generelt ikke til kvinder, som ikke har fået børn. De kan være meget effektive i brug, men der kan forekomme uønskede bivirkninger som f.eks. meget kraftig menstruation.
- Barrieremetoder
Eksempler på barrieremetoder er kondom, femidom og pessar. De kan være sikre, hvis de anvendes sammen med et sæddræbende middel.
I dag, hvor det ikke er ualmindeligt med seksuelt overførte sygdomme og HIV, bør piger beskytte sig ved at sikre, at deres partner bruger kondom, samtidig med at de bruger et andet præventionsmiddel. Hvis du ikke er fortrolig nok med din kæreste til at bede ham om at bruge kondom, bør du så have sex med ham? De fleste præventionsmidler, som bruges af piger, kan kun fås på recept. Du er derfor nødt til at bestille en tid hos lægen..
Når du er teenager, bør du have forståelse for den tilstand, som har gjort det nødvendigt for dig at få en stomioperation. Hvis du tager ansvaret for at finde ud af alt, hvad du kan, om din tilstand/sygdom, får du selvtillid nok til at spørge kirurgen eller stomisygeplejersken om hvad som helst, du har på hjerte, samt til at drøfte eventuelle yderligere operationer/behandlinger, som du skal have i fremtiden. Prævention er et alvorligt emne, og det er muligt, at du er nødt til at overveje de forskellige typer prævention mere grundigt, fordi du har en stomi. Det er meget nemmere, hvis du kan tale med en af dine forældre om prævention, og hvis du kan have din mor med, når du taler med andre, så du er sikker på at få stillet alle dine spørgsmål.
Nogle af de spørgsmål, du kan behøver svar på, er blandt andet
Har den sygdom, jeg er født med/har fået påvirket mit forplantningssystem? (f.eks. er der piger, som er født med visse sygdomme, som ikke har en livmoder eller æggestokke; nogle behandlinger som f.eks. kemoterapi kan forårsage sterilitet; steroidebehandlinger kan forsinke kønsmodningen og menstruationscyklussen). Kan jeg optage p-piller? Hvis du har ileostomi, kan du have en hurtig passage. Det vil sige, at den tid, det tager maden at passere fra munden til ileostomiposen, er meget kort. For et lille antal kvinder befinder p-pillen sig ikke længe nok i tarmen til at blive absorberet helt. Hvis det kan være tilfældet for dig, kan du få et præventionsimplantat. Ville et intrauterint middel passe til mig? Det kan være, at du har fået foretaget et antal operationer i din ungdom, som bevirker, at dette middel ikke kan anbefales til dig. Det kan af og til forårsage infektion og betændelse i bækkenområdet, og dit bækken kan være modtageligt over for betændelsestilstande.
Kig i telefonbogen for at finde steder, hvor du kan få hjælp. Kontakt en støtteforening og få oplyst, hvor du kan finde den nærmeste lokalforening.
|
ConTact er det "sted" hvor vi kan møde dig, som er stomiopereret.
Klik her >

ConvaTec lancerer en hudplade med Moldable Technology
Læs mere her >
|