 Medicin
Uanset hvilke kemikalier, du udsætter kroppen for, er de beregnet på at have en virkning på et eller andet! Det er derfor vigtigt at vide, hvilken effekt medicinen skal have, og hvilke bivirkninger den har. Hvis lægen har ordineret et lægemiddel til dig, er det vigtigt, at du tager det på det tidspunkt og på den måde, det er ordineret til. Du må aldrig bare holde op med at tage medicin, som lægen har ordineret til dig. Hvis du har et problem med din medicin, skal du først drøfte det med lægen. Når patienter bliver spurgt, hvilken medicin, de tager, glemmer de ofte at nævne homøopatisk medicin og vitamintilskud. Ofte kan man tage kombinationer af homøopatisk medicin, som kan medføre bivirkninger. Du skal altid fortælle lægen, hvad du tager, uanset hvad det er.
Hvis du bemærker ændringer i din afføring (f.eks. i farve, konsistens eller lugt), skal du nævne det for lægen eller stomisygeplejersken. Det kan skyldes den medicin, du får. Eksempler: Hvis du får jerntilskud, bliver afføringen mørkere, og du kan få forstoppelse. Nogle typer smertestillende midler kan også give forstoppelse.
Alkohol anses af mange for at være et euforiserende stof, og hvis du indtager det i store mængder, vil du helt sikkert få større mængder afføring.
Euforiserende stoffer kan have forskellig virkning på forskellige mennesker. Én af de vigtigste årsager til, at der er mennesker, som dør efter at have taget ecstacy, er, at de bliver overophedede og dehydrerede. Hvis du har ileostomi, har du under alle omstændigheder potentielt større risiko for at blive dehydreret! Det er derfor ikke nogen god idé at tage ecstasy.
Uanset hvordan du vælger at leve dit liv, skal du forsøge at få så mange oplysninger, du kan. Hvis du ikke kender alle virkninger/risici, skal du ikke prøve.
|
ConTact er det "sted" hvor vi kan møde dig, som er stomiopereret.
Klik her >

ConvaTec lancerer en hudplade med Moldable Technology
Læs mere her >
|