 Rejse
Medmindre der er andre grunde til, at I ikke bør tage jeres barn med til udlandet, bør stomien ikke påvirke jeres rejseplaner. Det er dog klogt at rådføre sig med lægen om, hvorvidt barnet bør rejse kort tid efter operationen. I skal huske at medbringe det gule sygesikringskort. Så har I ret til gratis almindelig lægehjælp i hele EU. Det anbefales dog også at tegne en rejseforsikring. Kontrollér altid, at forsikringen også dækker eksisterende sygdomme som f.eks. stomien.
I kan desuden få brug for et brev fra sygeplejersken, hvor der står, hvilket udstyr, I skal medbringe.
Rejseudstyr
Hvis I skal rejse til udlandet med fly, bør I bede flyselskabet om lov til at medbringe ekstra håndbagage til udstyret – tag altid udstyret med op i flyet i tilfælde af, at bagagen i lastrummet "bliver væk"! En stor, vandtæt toilettaske er velegnet til opbevaring af rejseudstyret. Den bør indeholde følgende:
-
ekstra produkter
-
eventuelle hudprodukter etc., som I normalt bruger
-
en smule vand i en plasticflaske til rengøring
-
køkkenrulle eller vaskeservietter
-
en lille plasticskål
-
små poser
-
vådservietter.
På stranden/i swimmingpoolen
Badetøj kan være et problem, men heldigvis sælger mange butikker nu "heldragter" til både drenge og piger. Den kan kamuflere posen. (Sørg for, at posen er tømt, før barnet går i poolen). Mønstret badetøj kamuflerer posens omrids bedre end ensfarvet.
Mange ture i vandet samt varme kan påvirke posens klæbeevne, så det kan være nødvendigt at skifte den oftere end normalt. Husk at medbringe ekstra poser. Hvis I skal til udlandet, bør I spørge rejsearrangøren, om der gælder særlige regler for swimmingpools. Eksempelvis er der områder i Frankrig, hvor man skal bruge en bestemt type badetøj.
Det er vigtigt at huske på, at børn oftest ikke må komme i swimmingpoolen med ble på længere. Så hvis barnet har fået en "pull-through" og endnu ikke er renligt, skal I købe særligt "blebadetøj" Der er et antal firmaer, som fremstiller dette.
Det er vigtigt at huske på, at barnet kan have et større væskebehov, når der er varmt, især hvis det har ileostomi. Jeres stomisygeplejerske kan rådgive jer om, hvad I skal gøre, hvis barnet bliver sygt eller får diarré, samt hvordan I skal sikre, at salt- og væskebalancen genoprettes.
Lokal støtte
Hvis I skal holde ferie i Danmark, kan stomisygeplejersken muligvis sætte jer i kontakt med stomisygeplejersken i det område I skal bo. Dette kan være betryggende, hvis I forventer, at barnet vil få problemer, mens I er på ferie. I nogle tilfælde, hvis I skal være væk i længere tid, kan det lade sig gøre at arrangere, at produkterne leveres direkte til jeres ferieadresse.
Til rette vedkommende
__________________ har en sygdom, som har gjort kolostomi/ileostomi/urostomi nødvendig. Det er en åbning på maven fra tyktarmen/tyndtarmen, hvor afføringen/urinen ledes ud, fordi _______________ ikke kan komme af med den på normal vis. Åbningen, eller stomien, er dækket af en pose, som fungerer som beholder for afføringen/urinen, indtil den kan tømmes. Der medfølger en liste med angivelse af det udstyr, som _______________ skal bruge for at kunne skifte posen, når det er nødvendigt. Yderligere oplysninger kan fås hos _________________.
Underskrift
|
ConTact er det "sted" hvor vi kan møde dig, som er stomiopereret.
Klik her >

ConvaTec lancerer en hudplade med Moldable Technology
Læs mere her >
|