Ulcerøs colit

Hvad er det?

Colitis Ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) er en kronisk (langvarig) betændelse i tyktarmens væg og i endetarmen. Tarmvæggen bliver betændt og begynder at bløde. Betændelsen kan være begrænset til endetarmen (proctitis) eller den kan ramme hele tyktarmen samt endetarmen.

Lidelsen blev første gang beskrevet i 1859 af Wilks. Det er en af to inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Den anden er Crohns sygdom.

Årsager

Man kender ikke årsagerne til blødende tyktarmsbetændelse. Sygdommen forekommer muligvis hyppigere i nogle familier, men det betyder ikke, at den er arvelig, blot at nogle familier er disponerede for udvikling af blødende tyktarmsbetændelse. Det kan skyldes en kombination af forskellige faktorer. En virus eller noget i kosten kan udløse betændelsestilstanden, og personens immunsystem er af den ene eller anden grund ikke i stand til at styre sygdommen.

Hyppighed

Blødende tyktarmsbetændelse er en (langvarig) betændelsestilstand i tyktarmens væg. Sygdommen rammer hyppigst unge voksne og af og til børn. Sygdommen rammer cirka 1 ud af 500 mennesker i Storbritannien, og lige mange mænd og kvinder angribes. Blødende tyktarmsbetændelse forekommer 2-3 gange hyppigere end Crohns sygdom.
 

Tegn og symptomer

Blødende tyktarmsbetændelse kan opstå på flere måder. Sygdommens indtræden kan være pludselig eller gradvis, og symptomerne kan komme og gå.

Blandt de mest almindelige symptomer er diarré – med blod og slim, mavesmerter, vægttab, anoreksi (nedsat appetit) og træthed. Hos børn kan væksten påvirkes, og puberteten kan blive forsinket.

Blandt de mindre hyppige symptomer kan nævnes feber, kvalme, opkastning og anæmi (blodmangel). Sygdommen kan også forårsage symptomer andre steder i kroppen. Eksempler: gigt, sår i munden, øjenbetændelse og hudlæsioner.

Undersøgelser

Diagnosen kan først stilles, efter at en række undersøgelser er udført. Målet er nøjagtigt at vurdere sygdommens art og udbredelse, således at relevant behandling kan iværksættes. Følgende diagnose-test kan udføres:

• Klinisk vurdering – Læger og sygeplejersker noterer eventuelle tegn og symptomer, noterer hele patientens sygehistorie og foretager en fuld undersøgelse af patienten.
• Radiologiske undersøgelser (røntgen)
  1. Almindelig røntgenfotografering af maven
  2. Bariumundersøgelse – denne særlige røntgenundersøgelse viser hele omridset af tyktarm og endetarm.
• Endoskopiske undersøgelser – Dette er metoder, som bruges til at kigge ind i tarmen ved hjælp af et specialkonstrueret rør (endoskop). Der anvendes forskellige typer rør afhængig af, hvilken del af tarmen, der skal undersøges, f.eks. colonoskop, som bruges til at undersøge tyktarmen. Som led i disse undersøgelser kan der udtages biopsier (hudprøver), som sendes til en patolog, der foretager en histologisk undersøgelse (undersøgelse af vævets struktur i et mikroskop).
• Patologiske undersøgelser – Disse omfatter test af vævsprøver, blod, afføring og urin.

Behandling

Der er mange og forskellige symptomer på blødende tyktarmsbetændelse, og symptomerne kan ændre sig med tiden. Der kan være perioder med akut sygdom og perioder, hvor patienten er i bedring. Det kan være en uforudsigelig sygdom. Behandling gives for at fremme bedring og håndtere symptomerne, når de viser sig.

Ernæring – patienterne rådes til at spise en så normal kost som muligt. Nogle fødevarer kan forværre diarré, og disse bør undgås. For at undgå at væksten hæmmes, skal børn have tilstrækkelig næring. Der findes mange færdiglavede drikke, som kan bruges til dette formål. Nogle børn kan blive anbefalet en specialdiæt som et led i reduktionen af symptomerne. Dette emne kan I drøfte med læger og diætister. I akutte faser kan det være nødvendigt at forbedre ernæringen ved at indgive næring gennem en slange i maven eller i en blodåre.

1. Medicin – Der anvendes mange forskellige lægemidler til behandling af blødende tyktarmsbetændelse. Målet er at reducere symptomerne og forlænge de perioder, hvor patienten er i bedring. 5.A.S.A. (aminosalicylsyre) en gruppe lægemidler, som anvendes til at reducere hyppigheden af sygdommens opblussen. Midlet bør derfor tages regelmæssigt, også når barnet har det godt. De gives normalt i tabletform, men fås også som stikpiller eller klyster. I tabletterne frigives de aktive stoffer med forsinkelse, således at de når frem til tyktarmen, før de absorberes. Nogle af disse lægemidler farver urinen orange – det virker foruroligende, men det betyder ikke noget. Øvrige sjældne bivirkninger kan være hovedpine, kvalme, udslæt og anæmi.
2. Steroider – Disse betændelseshæmmende lægemidler anvendes til behandling af sygdommens opblussen, ikke til forebyggelse af dette. De kan gives i tabletform eller som injektion, klyster eller stikpiller. Steroide-behandlingen må aldrig afbrydes pludseligt – den skal altid nedtrappes gradvist. Langvarig brug af steroider kan have bivirkninger, f.eks. vægtøgning, højt blodtryk og knogleskørhed (osteoporose).
3. Azathioprin – Et stof, som minder om steroider, og som hæmmer betændelsestilstande ved at undertrykke immunsystemet. Bruges til behandling af sygdommens opblussen, ikke til forebyggelse af dette. Dette stof har ikke de samme bivirkninger som steroider, men barnet kan blive mere modtageligt over for infektioner som følge af det svækkede immunsystem. Andre bivirkninger kan være kvalme, feber, mavesmerter og blodsygdomme. Der tages regelmæssige blodprøver med henblik på at overvåge eventuelle bivirkninger. Behandlingens virkning viser sig først efter nogle uger, og den kan fortsættes i mange måneder.

Operation

Operation anbefales i følgende tilfælde:

• Hvis der ikke kan opnås kontrol over sygdommen ved hjælp af medicinsk behandling
• Hvis den medicinske behandling giver kraftige bivirkninger

Der findes flere typer operationer, som kan overvejes:

1. Subtotal colektomi og ileostomi. Fjernelse af hele tyktarmen. Endetarm og endetarmsåbning bevares.
2. Proctocolektomi og ileostomi. Hele tyktarmen og endetarmen fjernes. Endetarmsåbningen bevares.
3. Pan-proctocolektomi og ileostomi. Hele tyktarmen samt endetarmen og endetarmsåbningen fjernes. Dette indgreb medfører en permanent ileostomi.
4. Subtotal colektomi og ileorektal anastomose (forbundet). Tyktarmen fjernes, endetarmens slimhinde fjernes, og tyndtarmen forbindes med endetarmen.
5. Ileo-anal pose (IAP) eller ileo-pose anal anastomose (IPAA). Tyktarmen og endetarmen fjernes. Der skabes en indvendig pose af et stykke af tyndtarmen. Posen forbindes til endetarmsåbningen. Denne operation foretages normalt i flere trin og kan omfatte skabelse af en midlertidig ileostomi.

Alle disse operationer har fordele og ulemper. Der vil blive redegjort for operationerne, så I og jeres barn hjælpes til at beslutte, hvad der er bedst for jer.

Potentielle problemer

Komplikationerne forbundet med blødende tyktarmsbetændelse kan omfatte tilbagevenden af de ovenstående tegn og symptomer.