 Nekrotiserende enterocolitis
Hvad er det?
Nekrotiserende enterocolitis (NEC) er en tilstand, hvor den normale slimhinde ikke længere findes, og tarmen derfor udsættes for skadelige bakterier. Skaderne kan være omfattende og kan medføre, at der ikke er tilstrækkelig blodforsyning til en del af tarmen. Som følge af dette kan tarmen dø eller blive perforeret. NEC forekommer især hos for tidligt fødte børn og er en meget alvorlig tilstand, som ofte er livstruende.
Tegn og symptomer
Barnet kan ikke tåle mælk og vil muligvis kaste op. Opkastet kan indeholde galde (har en grønlig farve). Maven bliver "oppustet", og barnets/patientens afføring indeholder frisk blod.
Undersøgelser
Barnet skal have røntgenfotograferet maven og eventuelt have foretaget en kontrastundersøgelse. Den udføres ved, at der indføres et særligt farvestof i barnets endetarm, hvorefter man observerer dets vej gennem tarmen, så radiologerne kan finde eventuelle anormaliteter.
Behandling
Stop med at give mad oralt, og giv antibiotika. En operation kan blive nødvendig, hvis tarmen ikke reagerer på medicinsk behandling eller har udviklet en striktur (forsnævring), eller hvis der er frygt for perforation (hul). Denne type operation kan medføre, at det er nødvendigt at skabe en stomi. Total Parenteral Nutrition (special næring som indgives i en blodåre) er normalt nødvendig. Hvis der stilles en tidlig diagnose, er prognosen ret god, men hvis diagnosen stilles sent, eller hvis der er en perforation (hul) i tarmen, er prognosen mindre god.
Mulige problemer
Problemer med at vende tilbage til normale madvaner som følge af, at der mangler et stykke tarm, hvilket medfører langvarige komplikationer, ofte med mal-absorption (forstyrrelse i næringsoptagelsen), hvis det har været nødvendigt at fjerne et stort stykke af tarmen. Dette kan medføre, at barnets vækst og udvikling bliver langsom i starten, men det vil indhente det tabte efterhånden.
|
ConTact er det "sted" hvor vi kan møde dig, som er stomiopereret.
Klik her >

ConvaTec lancerer en hudplade med Moldable Technology
Læs mere her >
|