Crohns sygdom

Hvad er det?

Crohns sygdom er en kronisk (langvarig) betændelsestilstand i mavetarmkanalen (fordøjelseskanalen). Betændelsestilstanden kan opstå alle steder i mavetarmkanalen, lige fra munden til endetarmsåbningen. Den forekommer hyppigst i det sidste stykke af tyndtarmen (terminale ileum) og det første stykke af tyktarmen (proksimal colon). Sygdommen blev første gang beskrevet i 1932 af en læge fra New York ved navn Dr. D. Crohn og hans kolleger. Crohns sygdom er en af to inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Den anden er blødende tyktarmsbetændelse (Colitis Ulcerosa).

Årsager

Der er ingen kendt årsag til Crohns sygdom. Sygdommen forekommer muligvis hyppigere i nogle familier, men det betyder ikke, at den er arvelig, blot at nogle familier er disponerede for Crohns sygdom.

En miljømæssig faktor som f.eks. en virus eller noget i kosten kan udløse betændelsestilstanden, og personens immunsystem er af den ene eller anden grund ikke i stand til at styre betændelsen.

Hyppighed

Sygdommen rammer oftest unge voksne. Hos børn er gennemsnitsalderen ved diagnosticering 12 år. IBD rammer cirka 1 ud af 500 i Storbritannien, og lige mange mænd og kvinder har sygdommen. Blødende tyktarmsbetændelse forekommer 2-3 gange hyppigere end Crohns sygdom. Forekomsten af Crohns sygdom har været støt stigende over de seneste 30 år, navnlig hos unge i alderen 12-16 år.

Tegn og symptomer

Crohns sygdom kan vise sig på mange forskellige måder, som delvist afhænger af, hvilken del af tarmen, der er kraftigst påvirket. Almindelige symptomer er bl.a. mavesmerter, diarré, vægttab, nedsat appetit og træthed. Hos børn kan væksten påvirkes, og puberteten kan blive forsinket.

Mindre almindelige symptomer omfatter feber, sår i munden og blødning fra endetarmen. Betændelsestilstanden i tarmen kan forårsage absces og/eller tarmforsnævring. Der kan nogle gange forekomme en fistel (anormal kanal), enten fra tarmen til huden eller fra tarmen til et andet organ i maven eller bækkenet, f.eks. til blæren eller skeden.

Personer med Crohns sygdom kan også have symptomer andre steder i kroppen. Eksempler: ledbetændelse (arthritis), hudbetændelse (pyoderma), betændelse i en del af øjet (iritis) og betændelse i svedkirtlerne (hidradenitis suppurativa).

Undersøgelser

Diagnosen kan først stilles, efter at en række undersøgelser er udført. Disse er også nødvendige for at fastslå arten og omfanget af en sygdom, således at den korrekte behandling kan påbegyndes.

Følgende diagnose-test kan udføres:

• Klinisk vurdering
  Lægerne og sygeplejerskerne lytter til dig og dit barns beskrivelse af tegn og symptomer, noterer hele patientens sygehistorie og foretager en fuld undersøgelse af patienten.

Røntgenundersøgelser kan omfatte følgende:

• Almindelig røntgenundersøgelse af maven.
• Barium indgivet oralt samt opfølgning – Ved hjælp af denne særlige røntgenundersøgelse er det muligt at se hele den øverste del af mavetarmkanalen.
• Endoskopiske undersøgelser – Dette er metoder, som bruges til at kigge ind i tarmen ved hjælp af et endoskop (bøjelig kikkert). Der bruges forskellige typer rør. Som led i denne undersøgelse kan der udtages biopsier (hudprøver), som sendes til en patolog, der foretager en histologisk undersøgelse (undersøgelse af vævets struktur i et mikroskop).
• Patologiske undersøgelser – Disse omfatter blod-, afførings- og urinprøver.

Behandling

Der er mange og forskellige symptomer på Crohns sygdom, og symptomerne kan ændre sig med tiden. Der kan være perioder med akut sygdom og perioder, hvor patienten er i bedring. Det er en meget uforudsigelig sygdom, og formålet med behandlingen er at sikre optimal håndtering af symptomerne, når de opstår.

• Ernæring – nogle børn kan blive anbefalet en specialdiæt som et led i reduktionen af symptomerne. Dette emne kan I drøfte med læger og diætister. De fleste patienter med Crohns sygdom skal spise en normal kost.
• For at reducere risikoen for hæmmet vækst skal børn sikres tilstrækkelig næring via et øget kalorieindtag. Der findes mange færdiglavede drikke, som kan bruges til dette formål. Det anbefales muligvis også at tage vitamin- og mineraltilskud afhængig af, hvilken del af tarmen, der er kraftigst påvirket af sygdommen. I sygdommens akutte faser kan det være nødvendigt at forbedre ernæringen ved at indgive næring gennem en slange i maven eller i en blodåre.

Medicin

Der kan anvendes forskellige lægemidler, blandt andet:

1. Steroider
   Bruges til behandling af sygdommens opblussen. De forebygger ikke. Disse midler fås som tabletter, injektion, stikpiller eller klyster. Steroidebehandling må aldrig afbrydes pludseligt. Dosen skal altid nedtrappes gradvist under tilsyn af en læge. Langvarig brug af steroider kan medføre bivirkninger som f.eks. vægtøgning, hårvækst, blå mærker, forhøjet blodtryk og knogleskørhed (osteoporose).
2. Azathioprin
   3. Et stof, der minder om steroider, og som hæmmer betændelsestilstande ved at undertrykke immunsystemet. Det bruges også til behandling af opblussen og kan ikke forebygge dette. Dette stof har ikke de samme bivirkninger som steroider, men barnet bliver mere modtageligt over for infektioner som følge af det svækkede immunsystem.
3. 5.A.S.A. (aminosalicylsyre)
   En gruppe lægemidler, som bruges til at reducere hyppigheden af sygdommens opblussen. Midlet bør derfor tages regelmæssigt, også når barnet har det godt.
4. Metronidazol
   Et antibiotikum, som bruges til behandling af infektioner, der opstår i forbindelse med tarmsygdomme.

Operation

Hvis sygdommen og symptomerne ikke kan kontrolleres, kan operation overvejes. Hvilken operation, der anbefales, afhænger af problemets art. Det kan eksempelvis være nødvendigt at fjerne et stykke tarm på grund af kraftig betændelsestilstand, dannelse af en fistel eller en forsnævring i tarmen. Mange patienter behøver aldrig blive opereret, og lægen vil kun anbefale det, hvis det er absolut nødvendigt.

Potentielle problemer

Komplikationerne forbundet med Crohns sygdom kan omfatte tilbagevenden af de ovenstående tegn og symptomer.