 Produktbeskrivelse
Gennemtænkt patientbehandling til akut diarré
Flexi-Seal fækalkatetersystem indholder: 1 blødt silikonekateter, 1 sprøjte og 3 opsamlingsposer. Det bløde silikonekateter føres op i rektum for at opsamle afføring. Patientens hud beskyttes, og sengelinnedet holdes rent. En blød lavtryksballon i den ene ende holder kateteret på plads. Opsamlingsposen fastgøres på en koplingsring i den anden ende. Silikonekateteret er forsynet med to rør. Røret, der er mærket ”45 mm”, bruges til at fylde ballonen, efter at den er ført op i patientens rektum. Røret, der er mærket ”IRRIG”, anvendes til at skylle kateteret
| |
|
Antal / æske |
Varenr |
| |
Kit |
1 stk |
411100 |
| |
Opsamlingspose |
10 stk |
411101 |
Indikationer
Til opsamling af afføring hos patienter med begrænset eller ingen kontrol over afføringen og med flydende eller halvtynd afføring.
Kontraindikationer
1. Dette produkt er ikke beregnet til brug:
• i mere end 29 sammenhængende dage
• til børn under 18 år.
2. Flexi-Seal fækalkatetersystemet bør ikke anvendes til patienter, som:
• har mistanke om eller bekræftet svækkede rektum slimhinder, f.eks. alvorlig proctitis, ischemisk proctitis, ulcerøse slimhinder.
• har gennemgået rektum kirurgi inden for det sidste år
• har nogen form for rektum eller analskade
• har store hæmorider og/eller andre symptomer
• har rectum-eller analstriktur/-stenose
• har mistanke eller bekræftet rectum-/analtumor
• har nogen form for andre systemer lagt op, f.eks. termometer, stikpiller eller lavement
• er overfølsomme eller er allergiske overfor nogle af delene i sættet.
Forholdsregler og observationer
1. Patienter med inflammatorisk tarmlidelse eller som har haft rectum kirurgi bør observeres nøje, når systemet bruges. Lægen bør vurdere graden af inflammationen eller kirurgien (f.eks. hvor anastomosis ligger) i tyktarmen/rektum, før man overvejer at anvende systemet til disse patienter.
2. Opmærksomhed bør udvises hos patienter, som har tendenser til blødninger fra enten antikoagulante/anti-blodplade terapi eller underliggende sygdomme. Hvis der er tegn på rektum blødning, fjern da systemet og kontakt lægen.
3. Fjern alle ilagte anal-systemer inden indførelsen af Flexi-Seal fækalkatetersystem.
4. Tilkald læge med det samme i følgende tilfælde:
• rektum smerter
• blødning fra rektum
• abdominale symptomer f.eks. udvidelse eller smerter.
5. Hård eller fast formet afføring kan ikke passere gennem kateteret og vil blokere åbningen. Systemet er ikke beregnet til brug ved hård eller fast formet afføring.
6. Små mængder af væske eller sivning omkring kateteret kan forventes. For at undgå hudirritation bør en passende hudpleje påbegyndes. Som minimum bør huden holdes ren, tør og beskyttet af et barriere-produkt. Patienter med svag lukkemuskel kan muligvis ikke holde systemet på plads og kan opleve flere tilfælde af lækage.
7. Hvis kateteret blokeres af hårde partikler, kan det skylles med vand (se punktet ”irrigation” i brugsanvisningen). Brug ikke 45ml. porten til irrigation. Hvis kateteret stoppes af hård afføring, bør anvendelsen afbrydes.
8. Normaliseres patientens tarmkontrol, afføringskonsistens og hyppighed, bør anvendelse af systemet ophøre. Som altid ved brugen af rektale systemer kan følgende ske:
• Afføringslægekage omkring systemet
• Rektal/anal blødning grundet tryksår/necrose i rekturm eller den anale slimhinde
• Peri-anal hudirritation
• Midlertidig manglende kontrol over lukkemuskel
• Infektion
• Forstoppelse
• Perforering af tarmen.
Generelle anvisninger
Systemet kan udskiftes, hvis der skal gennemføres en normal undersøgelse af patienten. Systemet er ikke beregnet til brug i mere end 29 dage i træk.
For udførlige instruktioner, læs brugsvejledningen i pakken.
|