 Virksomhedsinformation Mission At forbedre og forlænge liv
ConvaTec har udviklet og lanceret over 50 originale produkter inden for det område, som på engelsk kaldes ”Convalescence Tehnology” – deraf virksomhedens navn ConvaTec. Vores intensive forsknings- og udviklingsarbejde har resulteret i en række originalprodukter. Inden for stomiområdet findes Stomahesive , Colodress , Combihesive , Esteem og Esteem synergy . Inden for området sårbehandling findes DuoDERM -bandage, CarboFlex -bandage, AQUACEL Hydrofiber®-bandage og AQUACEL Ag Hydrofiber -bandage.
Forskning og udvikling
Globalt investerer ConvaTec hvert år 55 millioner dollars i forskning og udvikling. ConvaTec Global Development Center (GDC) i Deeside, Wales, er specialiseret i forskning inden for sårheling og betragtes af sårbehandlingseksperter i hele verden som førende inden for dette område. Forskning inden for stomiprodukter finder sted i vores udviklingsafdeling, som ligger i Princeton, New Jersey. Alle virksomhedens produkter gennemgår et omfattende klinisk forskningsprogram, før de sendes på markedet. Dermed opfylder de også til fulde de krav til sikkerhed og funktion, der stilles af patentmyndighederne.
Kvalitet, miljø og sikkerhed
ConvaTec arbejder til stadighed med miljøspørgsmål. Alle ConvaTecs produkter, som markedsføres i Europa, er CEmærkede og opfylder de relevante miljø- og sikkerhedskrav. ConvaTecs produktion var blandt de første i den medicinske sektor i Europa, som opnåede kvalitetscertificerings standarden ISO9001:2000. Siden 1997 har Bristol-Myers Squibb som koncern også været miljøcertificeret i henhold til ISO 14001. Yderligere oplysninger kan findes i ”Our Environment”. ConvaTec har en sikkerhedspolitik, hvor målet er at integrere sikkerhed i det daglige arbejde. Virksomheden vandt i 1998 og 1999 ”National Safety Award” fra British Safety Council, hvor virksomheden rapporterede ”nul” ulykker, og prisen blev også tildelt på grund af virksomhedens sunde sikkerhedspolitik.
Kvalitet i et helhedsperspektiv
ConvaTec – mere end nyskabende teknologi: Med banebrydende produkter såsom DuoDERM , AQUACEL og Versiva har ConvaTec været førende inden for sårbehandling i over 20 år. Men succesrig videnskab og dokumentation er bare en del af ConvaTecs arbejdsprocesser. For at gøre sårbehandlingen nemmere og mere effektiv tager ConvaTec hensyn til hele helingsprocessen og alt, hvad den omfatter.
For at forstå alle trin i sårbehandlingsprocessen fokuserer vi ikke bare på forskning ud fra et laboratorie-synspunkt, men tager også højde for det kliniske miljø. Vi lytter til behandlernes behov, vi forstår presset på indkøberne, og vi fokuserer på det vigtigste element, nemlig patienten.
Det er det, vi mener med ConvaTec Wound Therapeutics – en holistisk synsvinkel, som tager udgangspunkt i videnskaben omkring hverdagens virkelighed inden for sundheds- og sygepleje. Vi udvikler ikke bare produkter til sårbehandling – vi hjælper også med at skabe bedre forudsætninger for folks levevilkår gennem løsninger, der øger livskvaliteten hos patienten og sikrer omkostningseffektivitet, hvilket igen har positiv betydning for sundhedsvæsenet.
Vores holistiske synsvinkel på sundhedssektoren bygger på tre principper: At lytte til kundens behov, at forstå det kliniske aspekt og at have adgang til nyskabende teknologi, som kan bidrage til optimale løsninger.
Vores målsætning
Vi bidrager til et højt vidensniveau inden for sundheds- og sygeplejesektoren samt kvalitetssikret behandling af patienterne. Dette sker ved hjælp af følgende:
- produkter, der er veldokumenterede, effektive og nemme at anvende
- kompetenceforbedrende aktiviteter
- service via professionelt personale og nærhed til kunden
- totaløkonomisk koncept, som bygger på omkostningseffektive løsninger.
Service, uddannelse og samarbejde
Vores produktspecialister uddanner i og informerer om stomi-, inkontinens- og sårbehandlingsprincipper. De informerer også om produkter og materialehåndtering med den målsætning, at brugeren skal forstå, hvordan, hvornår og hvorfor de forskellige produkter skal anvendes. Sammen med plejepersonalet udarbejder ConvaTec også retningslinjer for anvendelse af virksomhedens produktsortiment. ConvaTec satser store ressourcer på informationsvirksomhed i form af studiedage, workshops med forskellige behandlingsteknikker, uddannelsessymposier og seminarier, såsom:
- lokal og regional uddannelse af forskellige kundegrupper, for eksempel netværkstræf inden for onkologi, thorax og ambulant behandling
- målrettede uddannelsesaktiviteter med eksterne forelæsere
- stomiskole for sundhedspersonale
- større eller mindre møder i sygehusafdelinger, lægehuse m.m
Distribution
ConvaTec lægger stor vægt på højt serviceniveau og leveringssikkerhed. Vi ser det som en stor fordel, at kunden kan bestille vores produkter i små enheder til en konkurrencedygtig pris, hvor mindste bestillingsantal er 1 æske.
Biofarma Logistik
ConvaTec har de sidste mange år samarbejdet med Biofarma Logistik. Lagerbeholdning, ordremodtagelse, distribution og fakturering varetages af Biofarma Logistik. Biofarma Logistik arbejder med hurtige og sikre leveringer, hvilket giver lave lageromkostninger, høj effektivitet og tryghed:
- Leveringssikkerheden er 99,68%
- Leveringstiden er kort. Almindelige ordrer indkommet inden kl. 12, leveres til modtageren den efterfølgende hverdag.
Bestillinger kan sendes pr. fax eller e-mail
Fax: +45 43 27 03 04 E-mail: ordre@biofarma.dk
I forbindelse med spørgsmål vedrørende leveringer, fakturaer mm, kan du kontakte Biofarma Logistik på tlf. +45 43 27 03 13. Alternativt kan du ringe til ConvaTec på tlf. +45 45 87 60 11.
Et resume af vores tilbud:
– Et bredt sortiment af omkostningseffektive hudvenlige produkter – Dokumentation, der understøtter produkternes funktion og virkemåde – Produktblade og brochurer – Godt uddannelsesmateriale – Distribution med høj leveringssikkerhed og god service.
– Kundeservice – Lokale produktspecialister, som er sygeplejersker eller har anden sundhedsuddannelse samt stor erfaring med sundheds- og sygepleje – Uddannelsesaktiviteter såsom seminarier og symposier.
|